Håndtegn

6.-8. klasse  Mellemtrinnet - Overbygningen

Mellem mennesker kastes et hav af håndtegn for de indvidede. Det gælder både i kirken, hvor velsignelsen strømmer fra præstens håndflader - og på gaden, hvor unge hilser familiært med håndryggen eller på tværs af gaden med cool fingergestik.

På tværs af kulturer og religioner rummer hånden en mængde betydninger. Hånden indstifter mening, socialitet og venskab eller markerer fjendskab. Som i det talte sprog er også håndens sprog kulturelt kodet, og det kræver indsigt i en given kulturs eller subkulturs koder at kunne aflæse håndtegn; Nogle knytter hænderne, når de bliver vrede eller truende - andre rækker den åbne hånd mod hinanden, når de siger goddag. Hånden kan hilse på Djævelen, tommeltotten sige tip-top og langfingeren f*ck you. Sprogligt kan man komme i håndgemæng eller have hånden på hjertet. 

Projektet handler om håndens sprog og dens symbolske betydning som billede og bevægelse. Eleverne skal arbejde med håndtegn, som de kommer til udtryk i forskellige religioner og i hverdagen. Og så skal de arbejde med Løgstrups pointe om, at vi som mennesker altid holder noget af den ANDENS liv i vores hænder. 

Fag

Kristendom
Dansk
Billedkunst  

Projektperiode

Januar - juni 2019

Antal lektioner

Tilmelding

Senest en måned før brug